”Sanne er en fantastisk sparringspartner, hun har mange års erfaring indenfor vores felt, og deler glædeligt ud af sin viden. Hun har en stor forkærlighed for specialområdet og har mange erfaringer og stor viden, når det gælder børn, som har brug for noget særligt til at udvikle et sprog eller lære at kommunikere.
Jeg mener, at Sanne løfter det specialiserede område i min kommune, både gennem sit daglige arbejde på kommunens specialskole, og gennem vejledning og sparring til mig og mine kollegaer. Derfor har Sanne fortjent titlen som Alletiders ALF”.
Sanne tildeles det kollegiale skulderklap af sin kollega, Helena Rask Ringsted, PPR i Rødovre.
Tillykke til Sanne – og til dine kollegaer.